Jægerspris Finmekanisk er en familieejet virksomhed, der har 50 års erfaring med at producere finmekaniske præcisionsemner. Vi udfører primært opgaver for kunder indenfor medico, elektronik og offshore. Vores produktion omfatter drejeopgaver i dimensioner mindre end Ø1.00 mm op til lidt større fræseopgaver, samt lasersvejsning af samme.
Vi er et dedikeret team på 16 specialiserede medarbejdere med stor erfaring og en livgivende mangfoldighed. Vi er stolte af vores unikke og tætte arbejdsmiljø, som skaber en høj faglighed, og sikrer at alle løser opgaverne med finesse, fleksibilitet og dygtighed.
Vi holder til midt i Jægerspris, tæt på de nordsjællandske skove.