Jægerspris Finmekanisk er specialister i avanceret finmekanisk produktion & bearbejdning
Med certificerede processer og arbejdsgange, sikre vi høj kvalitet og præcision
“Vi måles på det, vi leverer. Siden 1969 har vi bygget vores navn på præcision, kvalitet og ordentlighed – og i dag sikrer kontrol og certificerede arbejdsgange, at vi leverer præcis det kunden har behov for, hver gang.”
– Jens Frandsen, CEO
Din leverandør for finmekanisk præcision
JFV leverer finmekaniske emner til både prototype, småserier og serieproduktion. Vi kombinerer stærk faglighed med moderne teknologi, så vores kunder får ensartet kvalitet – hver gang. Med fokus på præcision, dokumentation og leveringssikkerhed hjælper vi jer sikkert fra idé og tegning til færdigt emne. Vores produktion er indrettet til fleksibilitet, og vi arbejder struktureret med kvalitetskontrol, sporbarhed og løbende optimering af processer.
Det kan du forvente hos JFV
-
Prototyper & serieproduktion
Fra enkeltstyk til faste serier med stabil kvalitet.
-
Præcisions CNC-drejning & CNC-fræsning
Effektive processer og høj præcision i alle detaljer.
-
Overflade og finish
Løsninger, der matcher krav til funktion, udtryk og holdbarhed.
Hvad siger vores kunder?
Pnn Medical
Jægerspris Finmekanisk har været en pålidelig leverandør i over 25 år. Kompleksiteten i emnerne og kravene er blevet skyhøje, men Jægerspris Finmekanisk er konstant vokset med opgaven, bl.a. fordi deres maskinpark er opdateret i takt med vores behov. Medarbejderne er trofaste, og vi sætter stor pris på det langvarige samarbejde. Vi har 50 parametre, der skal stemme, og vi kan ikke sætte hvem som helst til at sørge for det. Min virksomhed har ikke udviklet en eneste prototype uden deres input. En nicheproduktion som vores har brug for, at alle elementer er i orden.
Ellab
Vores samarbejde har været meget gensidigt og udviklende. Hos Ellab skaber vi følsomme måleinstrumenter og stiller høje krav til vores samarbejdspartnere. Jægerspris Finmekanisk har fortjent deres titel som certificeret leverandør. Vi kan være sikre på, at de leverer i henhold til den aftalte kvalitet. Det sparer mange ressourcer og minimerer risikoen for produktionsstop. Det er imponerende, at de f.eks. investerede i lasergraveringsmaskinen, så de kan holde flest mulige facetter af produktionen inhouse, også når det gælder vores elementer. De er meget fleksible og kan rykke hurtigt, når vi er presset.
Novo Nordisk
Vi værner meget om vores renommé. Vores leverandører skal have orden på deres ting, både håndværk og forretning. Jægerspris Finmekanisk fremstiller både enkelte dele til masseproduktion af komponenter til os, og vi bliver ofte positivt overrasket. Både over niveau og finish. Vi kan være sikre på, at vi får et helt færdigt produkt fra dem, hvor vi ikke skal sende tingene frem og tilbage. De forstår, at vi nogle gange opererer med en meget stram tidshorisont. Jægerspris Finmekanisk har en velvillighed i tilgangen til produktionen, der betyder utroligt meget for vores samarbejde.
Sikkerhed og proceskontrol i hvert eneste emne
Vi leverer finmekaniske emner med høj kvalitet, sikkerhed og fuld sporbarhed – ikke som et tillæg, men som en integreret del af vores arbejdsgange fra planlægning til færdigt emne. Vi er ISO 9001:2015-certificerede og arbejder med systematiseret proceskontrol (SPC), der sikrer løbende overvågning, analyse og dokumentation af kritiske procesparametre. Det betyder stabile, reproducerbare resultater – og en tryg, professionel leverance, der lever op til krav, standarder og aftaler.